• Karen MacLean

Udeskole i en corona-tid

Sommerferien er slut, børnene er i skole - og corona-virus er stadig en udfordring. Skolerne arbejder fortsat med at dele børnene op i mindre grupper og bruge masser af udeskole, for at mindske smitten.


Udeskole blev dermed et af de tiltag vi bruger for at få at holde skolerne igang uden at løbe for store risici og dermed bevæge os hen imod ”new normal” med covid-19 som en del af vores samfund. Men hvad er udeskole egentlig for en størrelse? Er det andet end en forlænget legetime, lidt frisk luft til børnene og en pause fra den egentlige skoledag? Og er det så ikke bare for upraktisk en måde at lave skole på?


Nej.


Udeskole er en anden måde at tilrettelægge undervisning og læring.

Der er forsket – og forskes stadigvæk – i udeskole og der er også en masse praktisk erfaring med udeskole rundt om i landet. Alligevel er udeskole ikke rigtig blevet implementeret i de danske skoler i stor stil. Det er for upraktisk, ikke fagligt nok – modargumenterne er mange. Men nu med covid-19 i baghovedet og omkring os i en usynlig mikrobesky, ser vi anderledes på udeskole.


Børn, der måske før ville have været modstandere af at skulle bevæge sig ud af det trygge klasseværelse, er bare vilde efter at komme tilbage i skole og se deres kammerater, og hvis udeskole er prisen, ja så er de med på den.


Forældre, der tidligere har hængt i bremsen, for ’lærer de nu nok’ og ’er det nu sikkert’, er også glade for tanken om udeskole. Det virker trods alt sikrere end et mikrobefyldt klasseværelse hvor børnene kan smitte hinanden og tage smitten med hjem. Oveni står fagligheden ikke heeeeelt øverst på listen, bare vi kan få børnene i skole igen.


Men hvad med lærerne? Hvad med grundskolens lærere, der har brugt den sidste måned på at lære zoomundervisning og orientere sig i alskens onlinetilbud og kæmpet for at få skolen til at fungere via en skærm? Nu skal de lige pludselig over i den modsatte grøft og lave udeskole!


Ligeså dejligt det er, at udeskole lige pludselig er i vælten, ligeså vigtigt er det jo at dem der skal stå med det praktiske i dagligdagen er klædt på til opgaven! Det bidrager Snail Academy til, og efterhånden som vores website kommer op at stå, bliver det fyldt med viden om udeskole og udelæring.


Det er egentlig fedt, hvis én af bivirkningerne af covid-19 pandemien bliver, at vi laver mere udeskole! For udeskole er mere end en lappeløsning i en svær tid – det er et fantastisk supplement til indeskole! Og så har udeskole potentialet til radikalt at ændre den måde, vi laver grundskole på!


10 views0 comments

Recent Posts

See All